Hvad er nyt i Bluebeam Studio Projekter – (2018)

2018-opdateringen til Bluebeam® Revu® indførte en helt ny, strømlinet grænseflade, der vil forbedre den måde, som du arbejder med PDF-filer på. Denne opdatering vil også ændre den måde, som du samarbejder med andre Revu-brugere i Studio-projekter på.

Vil du vide mere om Studio? Se vores ofte stillede spørgsmål om Studio for flere oplysninger.

Projekter i faner

Når du klikker på et projekt i Studio-fanen, åbnes en ny fane, som viser alle filer og mapper i projektet. Med projektfaner kan du have flere projekter åbne på samme tid og skifte mellem dem med et enkelt klik.

Projektets kontrolpanel

Projekter begrænses ikke til Studio-fanen, men udnytter igennem projektkontrolpanelet et større område til at vise projektets indhold. Dette giver et bredt overblik over alle projektfiler og -mapper uden at begrænse de individuelle elementers læsbarhed.

Denne visning giver også let adgang til knapper for ofte brugte handlinger i Studio:

  • Overfør filer
  • Overfør mappe
  • Ny mappe
  • Projektindstillinger
  • Inviter

Sidepanel

 

Mappestruktur

Et sidepanel på venstre side af projektets kontrolpanel viser hele mappestrukturen for projektet. Mappestrukturen er velegnet til hurtig navigation uden for den aktuelle mappe og til at finde rundt i et stort projekt. Klik på en mappe i mappestrukturen for at vise dens indhold.

Afventer

Sektionen Afventer viser eventuelle redigeringer, der er blevet foretaget offline, men ikke er blevet overført, og eventuelle konflikter mellem forskellige overførte filer.

Miniature- og listevisning

Som standard vil projekter vise alle dine filer og mapper som ikoner arrangeret i et gitter. Dette er miniaturevisning. Det er fremragende til at danne et bredt overblik over store projekter, men giver ikke mulighed for at filtrere eller sortere efter bestemte parametre. Når der er behov for disse funktioner, er funktionen listevisning mere velegnet.

Listevisning fremviser filer og mapper i en tabel, der viser detaljerede oplysninger om hver fil og mappe. Hold musen henover en PDF for at se en forhåndsvisning. Ved at højreklikke på tabeloverskriften kan du aktivere (eller deaktivere) flere kolonner med oplysninger, herunder udtjekket af, filstørrelse, type, oprettelsesdato m.m. Dobbeltklik på kolonnens venstre eller højre kant for automatisk at tilpasse kolonnens størrelse.

Hvis du ønsker at sortere celler efter et bestemt felt, så klik på den relevante overskrift for at skifte mellem stigende og faldende rækkefølge.

Søg

Skriv i søgelinjen midt på kontrolpanelet for at søge i den aktuelle mappes indhold.

Opdelt visning

Når projektet er åbent, så klik på filerne for at åbne dem i en ny fane med opdelt visning. På denne måde kan du se den åbne fil og samtidig have adgang til projektkontrolpanelet.

Denne indstilling kan slås til eller fra via Revu > Indstillinger (Ctrl + K) > Studio.

Related Articles