Oprettelse af tilpassede annotationer og gemme dem i Tool Chest

Denne artikel gælder for:

  • Revu 20
  • Revu 2019
  • Revu 2018

Tilføj annotationer til Tool Chest

Tool Chest gemmer tilpassede annotationer, så du hurtigt kan føje dem til dine PDF-filer uden at skulle oprette dem igen. Tool Chest indeholder på forhånd flere samlinger af annotationer, der kaldes Værktøjssæt. Du kan oprette dine egne værktøjssæt med enkelte eller grupperede annotationer og endda dele tilpassede værktøjssæt med andre brugere.

Sådan tilføjer du en annotation til Tool Chest:

  1. Klik på Tool Chest (Alt+X) i værktøjsstriben.
  2. Højreklikpå en annotation, klik på Tilføj til Tool Chest, og vælg derefter navnet på værktøjssættet.

Gruppér flere annotationer, og tilføj dem til Tool Chest

Revus annotationsværktøjer kan grupperes, så de kan flyttes, tilpasses i størrelsen, kopieres og føjes til Tool Chest som en enkelt annotation.

  1. Vælg flere annotationer.
  2. Højreklik på en af de valgte annotationer, og klik på Gruppér (Ctrl+G).
  3. Højreklik på den grupperede annotation, klik på Tilføj til Tool Chest, og vælg derefter det ønskede værktøjssæt.

Sådan opretter du et nyt værktøjssæt

Du kan oprette nye værktøjssæt for bedre at organisere de tilpassede annotationer, som du opretter. Det nye værktøjssæt vises automatisk i Tool Chest og vil være tilgængeligt som en indstilling, når du klikker på Tilføj til Tool Chest.

Sådan opretter du et værktøjssæt

  1. Klik på rullemenuen Tool Chest øverst i Tool Chest-panelet, og klik derefter på Administrer værktøjssæt. Dialogboksen Administrer værktøjssæt vises.
  2. Klik på knappen Tilføj.
  3. Klik på Ny, skriv en titel, og klik derefter på OK.

Egenskabstilstand vs. Tegningstilstand

Annotationer i Tool Chest kan fungere i to forskellige tilstande. Tegningstilstand opretter en nøjagtig kopi af det, som du har føjet til Tool Chest. Egenskabstilstand opretter en ny annotation vha. de samme visuelle egenskaber som den oprindelige annotation (f.eks. farve, form og størrelse).

Dobbeltklik på ikonet i Tool Chest for at skifte mellem tilstandene. Ikonet ændres for at vise forskellen mellem de to tilstande. Grupperede annotationer er altid i Tegningstilstand.

Symbolvisning vs. detaljevisning

Når du har mange ens annotationer gemt i Tool Chest, kan det være svært at adskille dem fra hinanden, når du bruger standardvisningen Symbol. Visningen Detalje viser annotationer i et værktøjsæt sammen med oplysninger som emne, kommentar og etiketter, der gør det nemmere at adskille dem fra hinanden. For at ændre visningen af et værktøjssæt skal du klikke på værktøjssættets Indstillinger og vælge enten Symbol eller Detalje .

Undtagelser

Der er nogle annotationer, der ikke kan medtages i værktøjssæt. Disse undtagelser er noter, hyperlinks, vedhæftede filer, tekstredigeringsværktøjer (gennemse tekst , understregning , bølgestreg , gennemstregning og tekstfremhævninger ) samt symboler, der allerede har en defineret rækkefølge eller handling.

Related Articles