Oplysninger om Bluebeam® Studio™ (2018)

Hvis du bruger Revu® 2017 eller ældre, skal du se Oplysninger om Bluebeam™ Studio (2017 og ældre)

Oversigt

Svar på ofte stillede spørgsmål om Studio og links til relaterede ressourcer.

Relevante produkter

Revu, Studio


Spørgsmål

  1. Har jeg brug for en konto for at deltage i en Studio-session eller et Studio-projekt?
  2. Hvad har jeg brug for for at starte en Studio-session eller et Studio-projekt?
  3. Hvad har jeg brug for for at deltage i en Studio-session eller et Studio-projekt?
  4. Hvad er det maksimale antal brugere, der kan deltage i en Studio-session eller et Studio-projekt?
  5. Hvad er den maksimale filstørrelse i Studio-sessioner eller -projekter?
  6. Hvad er det maksimale antal annotationer, der kan tilføjes i en PDF-fil i en Studio-session eller et Studio-projekt?
  7. Hvordan tilføjer og fjerner jeg PDF-filer fra en aktiv session eller et aktivt projekt?
  8. Hvor længe forbliver en Studio-session eller et Studio-projekt aktivt på serveren?
  9. Hvornår modtager brugere meddelelser om udløb af sessionen?
  10. Hvad gør afkrydsningsfeltet for e-mailmeddelelser?
  11. Hvad betyder det at afslutte en session?
  12. Hvad er studio.bluebeam.com?
  13. Hvorfor kan jeg ikke logge på Studio?
  14. Vores virksomheds netværkspolitikker forbyder adgang til eksterne tjenester såsom Bluebeam Studio. Hvordan kan jeg blokere vores brugere fra at få adgang til det?

Har jeg brug for en konto for at deltage i en Studio-session eller et Studio-projekt?

Ja, en konto kan hurtigt oprettes i Revu og i Revu eller Vu på din iPad.

Hvad har jeg brug for for at starte en Studio-session eller et Studio-projekt?

  • En licenseret kopi eller fuldt funktionsdygtig prøveversion af Revu eller Revu til iPad eller Vu til iPad
  • En gyldig e-mailadresse, så du kan oprette din gratis Bluebeam Studio-konto
  • En bredbåndsinternetforbindelse

Som vært starter du sessioner eller projekter, tilføjer dokumenter, inviterer deltagere og definerer sikkerhed og tilladelser (f.eks. muligheden for at gemme eller udskrive PDF-filer). Hermed er du den eneste person, der har mulighed for at generere en rapport over aktiviteter i oversigten eller afslutte sessionen.

Hvis du bruger Revu til iPad, skal du gå til siden Revu til iPad for at se Start en Studio-session og hjælpevejledningen til Revu til iPad.

Fra Revu 2015 er der tilføjet nye funktioner til angivelse af Studio-tilladelser i Revu.

Værten behøver ikke være i den aktive session eller det aktive projekt, når de inviterede deltagere logger på og tilføjer annotationer.

Hvad har jeg brug for for at deltage i en Studio-session eller et Studio-projekt?

  • En installation af Revu eller Revu til iPad eller Vu til iPad
  • Hvis du ikke har købt Revu, kan du stadig bruge en fuldt funktionsdygtig prøveversion af Vu til iPad for at deltage i en Studio-session eller -projekt, som du er inviteret til.
  • En gyldig e-mailadresse, så du kan oprette din gratis Bluebeam Studio-konto.
    Du skal oprette denne konto, så værten kan godkende din deltagelse i en session eller et projekt, og så andre deltagere kan identificere dig.
  • En bredbåndsinternetforbindelse, så du kan oprette forbindelse til Studio-serveren.
    Afhængigt af din virksomheds netværkspolitikker skal du muligvis åbne porte i din firewall eller proxyserver, hvis du ikke kan oprette forbindelse til Bluebeam Studio-serveren.

Hvis du bruger Revu til Windows, kan du finde flere oplysninger om at deltage i Studio-sessioner og -projekter i Hjælp til Revu.

iPad-brugere skal se hjælpevejledningen til Revu og Vu til iPad samt videoselvstudierne om Studio-sessioner og -projekter , som kan findes på siden Revu til iPad.

Hvad er det maksimale antal brugere, der kan deltage i en Studio-session eller et Studio-projekt?

Studio-sessioner kan rumme op til 500 deltagere, mens et ubegrænset antal personer kan inviteres til et projekt.

Hvad er den maksimale filstørrelse i Studio-sessioner eller -projekter?

Op til 5.000 PDF-dokumenter kan overføres i en session, og hver PDF-fil kan være op til 1 GB. Der er ingen begrænsninger for mængde eller størrelse i projekter.

Hvad er det maksimale antal annotationer, der kan tilføjes i en PDF-fil i en Studio-session eller et Studio-projekt?

I en session kan hver annotation være op til 10 MB, men der er ikke en begrænsning for annotationsstørrelser i Studio-projekter.

Hvordan tilføjer og fjerner jeg PDF-filer fra en aktiv session eller et aktivt projekt?

Generelt er det kun værten, der kan tilføje eller fjerne PDF-filer. I Revu 10 og nyere kan værten dog give andre brugere tilladelse til at overføre og administrere filer.

Revu-brugere kan finde en vejledning til tilføjelse og fjernelse af dokumenter i Studio-sessioner og -projekter i Hjælp til Revu.

Hvis du bruger Revu til iPad, skal du gå til siden Revu til iPad for at se på videoselvstudierne om at starte en Studio-session , arbejde i Studio-sessioner og -projekter samt hjælpevejledningen til Revu til iPad.

Hvor længe forbliver en Studio-session eller et Studio-projekt aktivt på serveren?

I Studio-sessioner sker følgende, hvis den ikke bruges:

  • Efter 80 dage sendes en meddelelse til værten om, at sessionen vil blive arkiveret.
  • Efter 90 dage bliver sessionen arkiveret.
  • Efter 170 dage modtager værten endnu en mail, der angiver, at sessionen vil blive slettet.
  • Efter 180 dage slettes sessionen permanent. Den kan ikke gendannes på dette tidspunkt.
Hvis du ikke ser e-mailen i din indbakke, skal du tjekke spam- eller junkmailmappen og kontrollere, at studio@bluebeamops.com er på listen over godkendte afsendere.

Ved Studio-projekter

Hvornår modtager brugere en meddelelse om udløb af sessionen?

Hvis du opretter en Studio-session med en udløbsdato, sendes meddelelser om udløb af sessionen ud ved følgende intervaller frem til udløbsdatoen:

  • 7 dage før
  • 2 dage før
  • 24 timer før

Der sendes en e-mail om Afsluttet session, når sessionen endelig udløber, og hvis den fornys (genåbnes), modtages der en meddelelse om Session fornyet.

Hvad gør afkrydsningsfeltet E-mailmeddelelser?

Når du opretter en ny session i Bluebeam Studio, kan du se et afkrydsningsfelt for e-mailmeddelelser i indstillingerne for Start Studio-session. Med denne indstilling bliver en daglig oversigt over sessionsaktiviteten e-mailet til værten for sessionen samt advarsler om ny aktivitet, når værten ikke er aktiv i sessionen.

I Studio-projekter kan du administrere meddelelser og advarsler ved at højreklikke på Studio-projektet i Studio-panelet og klikke på Administrer notifikationer fra kontekstmenuen.

Hvad betyder det at afslutte en session?

Hvis sessionen skal afsluttes, afslutter værten den og downloader dokumenterne fra Studio-serveren. De arkiverede kopier af filerne bevares dog af systemet i 120 dage, før de slettes permanent.

Med dialogboksen Afslut session kan værten oprette en sessionsrapport og vælge, hvordan dokumenterne skal gemmes eller slettes.

Hvad er studio.bluebeam.com?

Dette er Bluebeam Studio-webportalen, hvor du kan:

  • administrere din profil
  • ændre din Bluebeam Studio-adgangskode eller den tilknyttede e-mailadresse
  • se en liste over Studio-sessioner, som du har oprettet
  • se en liste over deltagere for hver session
  • se en liste over dokumenter i hver session
  • gendanne slettede dokumenter
  • gentildele ejerskab af en session

Hvorfor kan jeg ikke logge på Studio?

Du har muligvis ikke bekræftet din konto. En bruger vil ikke kunne logge på systemet, hvis e-mailadressen ikke er blevet bekræftet inden for én uge efter oprettelse af kontoen.

Vores virksomheds netværkspolitikker forbyder adgang til eksterne tjenester såsom Bluebeam Studio. Hvordan kan jeg blokere vores brugere fra at få adgang til det?

Du kan lukke de porte i din firewall eller proxyserver, der kræves for Studio-forbindelser.

Værterne og portnumrene er:

  • *.bluebeam.com:443
  • *.amazonaws.com:443

Revu er forberedt til proxy, så kontrollér, at afkrydsningsfeltet Gennemtving brug af proxy i indstillingerne for Revu Studio ikke har et flueben i det.

En anden ting, som du kan overveje, er, at it-administratorer kan konfigurere en Studio Server-hvidliste og derefter “skubbe” indstillingerne i registreringsdatabasen ud til de relevante maskiner i organisationen. Kontakt Bluebeam Support for at få flere oplysninger og instruktioner.

 


Flere oplysninger

Indstilling af tilladelser for Studio-projekt – Lær, hvordan du konfigurerer komplekse tilladelsesstrukturer for projektdeltagere.

Video om arbejdsgange i Studio – Lær, hvordan du bruger Studio fra Bluebeams undervisningsteam.

Bluebeam Studio (Hjælp til Revu) – Læs detaljerede oplysninger om alt i Studio.

Hvad er Visningstilstand? – Få mere at vide om Visningstilstand, erstatningen for Vu til Windows, indbygget i Revu.

Revu til iPad – Vores iPad-supportside, herunder ofte stillede spørgsmål og videoselvstudier, der dækker emner som at starte en Studio-session, deltage i sessioner, arbejde i projekter med mere.

Hjælpevejledning til Revu til iPad – En omfattede PDF-guide, der dækker funktionerne i Revu til iPad.

Hjælpevejledning til Vu til iPad – En omfattede PDF-guide, der dækker funktionerne i Vu til iPad.

Related Articles