Løsning af "Fatal error" og andre skrifttypeproblemer i Revu 2018.x

Relevante produkter

Bluebeam® Revu® 2018.x


Problem

Roboto Regular-skrifttypen bliver normalt installeret sammen med Revu, hvis den ikke allerede findes i operativsystemet. Hvis skrifttypen ikke er installeret, eller den senere er blevet fjernet eller ødelagt, kan følgende problemer opstå:

  • Efter opstart af Revu vises velkomstbilledet. Revy fryser og går ned, og dialogboksen "Programmet er holdt op med at fungere" vises.
  • Enten vises der ingen tekst, eller også fremkommer der uventede tekstformater (kursiv, fed, osv.) i guiden Installation.
  • Uventede tekstformater vises i forskellige brugergrænsefladekomponenter, f.eks. menuer, paneler, rullelister, osv.
Hvis du bruger Revu på Windows 7 SP 1, er det mere sandsynligt, at disse problemer opstår.
Bemærk, at Revu 2018.x kun understøttes på Windows 10, Windows 8.1 og Windows 7 SP 1.

Løsning

Gælder for Windows 10, 8.1 og 7 SP 1

Først skal du downloade og installere Roboto:

  1. Gå til Google Font, og download Roboto.
    Hvis du har brug for hjælp til Google Font-webstedet, bedes du besøge Google Fonts FAQ-side og læse afsnittet "Can I download the fonts on Google Fonts to my own computer?" (Kan jeg downloade skrifttyperne på Google Font til min egen computer?)
  2. Når Zip-filen er blevet downloadet, skal du gå til downloadplaceringen og derefter højreklikke på > Udpak alle… på den zippede fil. Vælg et sted, hvor du gerne vil gemme skrifttypefilerne.
  3. I den udpakkede mappe skal du højreklikkeRoboto-Regular.ttf og vælge Installér.
    Du har muligvis brug for en administratorkonto for at installere disse skrifttyper. Hvis du ikke har en administratorkonto, skal du kontakte din IT-specialist.

På dette tidspunkt kan en af to ting ske, afhængigt af årsagen til problemet:

  • Skrifttypen installeres normalt. Dette betyder, at Roboto Regular manglede i dit skrifttypebibliotek.
  • Der vises en dialogboks med teksten "Skrifttypen ‘Roboto’ er allerede installeret. Vil du erstatte den?" Dette betyder, at den eksisterende Roboto Regular-skrifttype forårsager problemet. Vælg Ja for at geninstallere skrifttypen.
Selvom Roboto Regular er den under-skrifttype, der forårsager fejlen, skal du måske, for at sikre de bedste resultater, installere resten af Roboto-undertyperne på dette tidspunkt. Du kan vælge alle skrifttyperne, derefter højreklikke på > Installér på de markerede filer for at installere dem alle på én gang.

Related Articles