Tilpasning af Bluebeam® Revu® 2018 – Værktøjslinjer

Oversigt

Få mere at vide om, hvad værktøjslinjer er, hvordan du tilføjer, arrangerer og skjuler dem, hvordan du tilføjer, flytter og fjerner værktøj fra værkøjslinjer, og hvordan du gemmer organisering af værktøjslinjen i Profiler.

Relevante produkter

Revu 2018


Denne del af Tilpasning af Bluebeam Revu 2018-serien fokuserer på de værktøjslinjer, der er placeret under menulinjen og på venstre og højre side af hovedarbejdsområdet. Værktøjslinjer er i bund og grund en gruppe ikoner i Revu-grænsefladen, der repræsenterer forskellige funktioner (herunder annotationer, opmålinger, formularfelter osv.) eller værktøjer. I modsætning til paneler er værktøjer mere specifikke funktioner, der ikke kræver en særlig grænseflade. Både værktøjslinje og panelikoner findes i værktøjsbjælker.

En værktøjsbjælke henviser til de tomme grå linjer til venstre, højre eller øverst på grænsefladen, hvor værktøjslinjen eller panelikonerne vises.

Værktøjslinjen Figurer

Her er nogle få, enkle måder, hvorpå du kan skelne et værktøjslinjeikon fra et panelikon:

  • En værktøjslinje har altid en række prikker (……) øverst eller i venstre side. Dette kaldes et håndtag.
  • Når du har klikket på et værktøj, bliver den dynamiske linje Egenskaber ofte aktiv.
Paneler og værktøjslinjer har altid forskellige værktøjsbjælker.

Organisering af værktøjslinjer

Du kan flytte enhver værktøjslinje til enhver værktøjsbjælke i grænsefladen. Hvis du vil flytte en værktøjslinje, skal du klikke og trække værktøjslinjens håndtag (……) og derefter slippe den over en værktøjsbjælke.

Der bliver automatisk oprettet en værktøjsbjælke til din værktøjslinje, hvis du trækker den til en tom plads. Du kan oprette en ny værktøjsbjælkerække ved at trække mod den modsatte side af en eksisterende værktøjsbjælke.

Tilføj og skjul værktøjslinjer

Værktøjslinjer kan tilføjes eller skjules fra grænsefladen ved at gå til Værktøjer > Værktøjslinjer.

En værktøjslinje, der på nuværende tidspunkt vises i grænsefladen, har et flueben ud for det.

Hvis du vil tilføje en værktøjslinje, skal du klikke på et navn for en værktøjslinje, der ikke har et flueben ud for det. Hvis du vil fjerne en værktøjslinje, skal du klikke på et navn for en værktøjslinje med et flueben ud for det.


Tilføj, fjern eller flyt værktøjer

Værktøjer fra alle værktøjslinjer kan tilføjes, fjernes og omarrangeres, som du ønsker, fra dialogboksen Tilpasning af værktøjslinjer, som du kan finde under Værktøjer > Værktøjslinjer > Tilpas…

Hvis du vil have flere oplysninger om denne dialogboks, kan du læse Værktøjer og værktøjslinjer i Hjælp til Revu.

Når du er tilfreds med dine værktøjslinjer, kan du eventuelt låse dem fast for at forhindre, at de flyttes ved et uheld. Denne indstilling findes under Værktøjer > Værktøjslinjer > Lås.

Gem din organisering af værktøjslinjer

Alle organiseringer af værktøjslinjer og paneler kan gemmes på en profil.

Hvis du vil gemme organiseringen af paneler og faner på din aktive profil, skal du gå til Revu > Profiler > Gem profil.

Hvis du vil redigere eller slette profiler, skal du gå til Revu > Profiler > Administrer profiler.

Hvis du gerne vil lære mere om profiler (herunder tilpasning af en forudindlæst profil), oprettelse af en tilpasset profil, gemme ændringer til din nuværende profil med mere), kan du se Arbejde med profiler i Hjælp til Revu.

Værktøjslinjen egenskaber

Du finder værktøjslinjen Egenskaber øverst på grænsefladen. Værktøjslinjen kan ikke tilpasses, men den ændres automatisk, så de oplysninger, der er relevante for det værktøj, du er i gang med at bruge, altid bliver vist. Du kan dermed spare tid med værktøjslinjen Egenskaber, da dine værktøjers redigerbare egenskaber altid vises på skærmen. Du kan skjule værktøjslinjen Egenskaber ved at klikke på Værktøjer > Værktøjslinjer > Værktøjslinjen Egenskaber.


Reference til værktøjslinje

Følg linket herunder for at få flere oplysninger om bestemte værktøjslinjer fra Hjælp til Revu:

Avanceret Formular (Revu eXtreme)
Avanceret tekst Fuld skærm
Justering Stregtype
Udseende Opmåling
Kontrolpunkt Rækkefølge
Digitale signaturer Redigering (Revu eXtreme)
Dokument Rotation
Dokumentstyring Figurer
Rediger Skitse
Filer Tekst
Skrifttype

Related Articles